Lav omløb i et PDF-dokument

Bemærk! Denne indstilling er ikke tilgængelig i UNIX.

Du kan lave omløb i et PDF-dokument, så det midlertidigt præsenteres som en enkelt kolonne, der svarer til bredden på dokumentruden. Denne ombrudte visning kan gøre dokumentet lettere at læse på en lille skærm på en mobil enhed eller på en standardskærm med stor forstørrelse, da brugeren ikke skal rulle vandret for at læse hver linje af teksten.

Du kan ikke gemme, redigere eller udskrive et dokument, når omløb er aktivt.

I de fleste tilfælde vises kun læsbar tekst, når omløb er aktivt. Tekst, der ikke ombrydes omfatter formularfelter, kommentarfelter og felter til digitale signaturer samt sideartefakter som f.eks. sidetal samt sidehoved og -fod. Sider, der indeholder både læselig tekst og formular- eller signaturfelter, ombrydes ikke. Lodret tekst sammentrækkes vandret.

Reader tilføjer midlertidigt koder til et ukodet dokument, før der laves omløb. Som forfatter kan du optimere dine PDF-dokumenter til omløb ved selv at kode dem. Mærkerne sikrer, at tekstenheder omløbes og at indholdet står i den rigtige rækkefølge, sådan at læseren kan følge en tekstenhed, der strækker sig over flere sider, uden at der er noget, der afbryder den.

En hurtig måde til at kontrollere et dokuments læserækkefølge er at vise dokumentet i ombrudt visning.

Lav omløb i et kodet PDF-dokument

Bemærk! Denne indstilling er ikke tilgængelig i UNIX.
 Benyt en af følgende fremgangsmåder:
  • Vælg Vis > Zoom > Omløb.

  • Tryk på Ctrl+4/Kommando+4.

Hvis indstillingen for Sidevisning for dokumentet er To sider, inden du vælger Ombrudt visning, bliver indstillingen for Sidevisning automatisk Enkelt side, når dokumentet trækkes sammen. Hvis indstillingen for Sidevisning for dokumentet er To fortløbende sider, inden du vælger Ombrudt visning, bliver indstillingen for Sidevisning automatisk Fortløbende, når dokumentet trækkes sammen.

Vende tilbage til visning uden omløb

Bemærk! Denne indstilling er ikke tilgængelig i UNIX.
 Benyt en af følgende fremgangsmåder i Ombrudt visning:
  • Vælg Vis > Zoom > Omløb.

  • Tryk på Ctrl+4/Kommando+4.