Udfylde og rydde formularer

Hvis en PDF-formular indeholder interaktive formularfelter, kan du udfylde formularen med et af værktøjerne på værktøjslinjen Marker og zoom: Håndværktøjet  eller markeringsværktøjet  Når du placerer markøren over et interaktivt formularfelt, ændres markøren til en af følgende:
  • Pegende finger   eller pegende hånd med plustegn . Vises, når markøren er placeret over en knap, en alternativknap, et afkrydsningsfelt eller et element på en liste.

  • Pil . Vises, når du kan vælge et element på en liste med valgmuligheder.

  • Tekstmarkør . Vises, når du kan indtaste tekst i et formularfelt.

Hvis formularfelterne ikke er interaktive, ændres markøren ikke.

Ikke-interaktive PDF-formularer kan udskrives og udfyldes manuelt. Eller du kan vælge Værktøjer > Skrivemaskine > Skrivemaskine og bruge skrivemaskineværktøjet til at skrive oplysninger i de tomme formularfelter og så udskrive den udfyldte formular.

Bemærk! Nogle tekstfelter er dynamiske, hvilket betyder, at deres størrelse automatisk ændres efter den mængde data, du indtaster. Disse felter kan strække sig over flere sider.

Udfyld en interaktiv formular

  1. Vælg om nødvendigt enten håndværktøjet   eller markeringsværktøjet .
  2. (Valgfrit) Du kan gøre det lettere at identificere formularfelter ved at klikke på knappen Fremhæv felter  på meddelelseslinjen. Formularfelter vises med farvet baggrund (lyseblå som standard), og alle påkrævede formularfelter får konturer i en anden farve (rød som standard).
  3. Klik i det første formularfelt, du vil udfylde, enten for at vælge den indstilling eller for at placere en tekstmarkør i det tomme felt, så du kan begynde at skrive.
  4. Når du har indtastet tekst eller foretaget et valg, skal du vælge en af følgende fremgangsmåder:
    • Tryk på tabulatortasten eller Skift+Tab for at godkende ændringen af formularfeltet og gå til næste eller forrige felt.

    • Tryk på Pil op eller Venstre pil for at markere den foregående alternativknap i en gruppe af alternativknapper, eller tryk på Pil ned eller Højre pil for at markere den næste alternativknap.

    • Tryk på Esc for at afvise en ændring i formularfeltet og fjerne markeringen fra det aktuelle formularfelt. I fuldskærmstilstand skal du trykke på Esc igen for at afslutte fuldskærmstilstand.

      Bemærk! Hvis det aktuelle formularfelt er en tekstboks med en enkelt linje, kan du trykke på Enter (Windows/UNIX) eller Retur (Mac OS) for at acceptere din tekst og fjerne markeringen fra feltet. Hvis det aktuelle felt er et afkrydsningsfelt, slås afkrydsningsfeltet til eller fra, når du trykker på Enter eller Retur. I formularfelter med flere tekstlinjer oprettes et afsnitsskift i det samme formularfelt, når du trykker på Enter eller Retur. Hvis det aktuelle felt er et afkrydsningsfelt, slås afkrydsningsfeltet til eller fra, når du trykker på Enter eller Retur.
  5. Når du har udfyldt formularfelterne, skal du gøre et af følgende:
    • Klik på formularens sendeknap, hvis den findes. Når du klikker på denne knap, sendes formulardata til en database via internettet eller det interne intranet.

    • Vælg Filer > Gem som kopi, og angiv kopiens placering.
      Bemærk! Hvis formularforfatteren har givet Reader-brugere udvidede rettigheder, medtages den gemte kopi i de poster, du har oprettet i formularen. Ellers gemmes kopien tom.
    • Udskriv formularen.

Ryd en formular i et browservindue

 Vælg en af følgende fremgangsmåder:
  • Vælg knappen til nulstilling af formularer, hvis den findes. Du kan ikke annullere denne handling.

  • Afslut browseren, og start igen.

Bemærk! Formularen ryddes muligvis, hvis du klikker på knapperne Genindlæs, Opdater eller Tilbage i webbrowseren, eller hvis du følger et link i et browservindue.

Ryd poster i formularer, der ikke er gemt

 Vælg Filer > Genindlæs.